
TV-produktioner
Vi laver indhold til TV, fordi det giver os plads til fordybelse
I en moderne verden med tonsvis af let fordøjeligt medieindhold, ønsker STORYPARK MEDIA at skære sig igennem til danskernes skærmtid, med kvalitetsindhold.
Store ord - ja tak, men vi mener det faktisk!
Når vi skaber indhold til tv-stationerne går vi altid efter historier, der rammer, rører og rager dig.
Vi elsker de menneskelige historier, den rå reportage og det varme grin.
Vi er altid på jagt efter den næste store fortælling, og hører gerne fra dig, hvis du har et forslag eller en idé.
Du kan se et par eksempler på vores produktioner her.
Oliver, Morten og Oline har noget, som ikke mange børn har.
En livstruende sygdom.
Faktisk er de så syge, at de har brug for pleje og hjælp døgnet rundt.
Og det er hårdt. Både for dem, men også for resten af familien.
Så hvordan tackler man hverdagen som familie, når sygdommen rammer?
Hvor finder man styrken og håbet? Og hvad med omgivelserne – hvordan reagerer de,
når familier bliver fanget i sygdommens kløer?
Vi har produceret dokumentaren ”Familier i sygdommens kløer” til DR1
STORYPARK MEDIA´S erfarne tilrettelægger Niels Gorm var i 2020 hyret af TV2 Nord til at producere programmet ”Jespers Nye Liv”, om nordjyske Jesper Sørensen og hans liv med den sjældne sygdom progeria.
Programmet blev vist på TV2 i den allerbedste sendetid – og over 700.000 danskere kiggede med!
"Når mor eller far er psykisk syg" er en stærk dokumentarserie som giver et spændende indblik i, hvordan det er at være barn af psykisk syge forældre.
Serien er skabt af Produktionsselskabet Aberdabei med hjælp fra STORYPARK MEDIA´S VJ, Søren Broust Hansen.
Serien blev vist i primetime på DR1.
Dokumentaren "Nick & den endelig afgørelse" er fjerde kapitel i en række dokumentarprogrammer om havnearbejder Nick Vejles kamp tilbage til livet efter en alvorlig arbejdsulykke.
Programmet her følger Nick gennem et turbulent år med masser af personlige udfordringer - blandt andet i Højesteret hver der sættes er juridisk punktum for sagen. Har Nick ret til erstatning fra det firma han arbejdede for, da ulykken skete den tragiske aften i 2014?
Programmet er produceret for TV2 Nord og du kan læse deres Webdok om programmet her
I dokumentaren "Nick & Tanja - kampen for at holde sammen" følger vi den nordjyske havnearbejder Nick Vejle og kæresten Tanja gennem en svær tid. Det unge par må indse at tilværelsen er vendt totalt på hovedet efter den alvorlige arbejdsskade, som Nick pådrog sig i forsøget på at redde to kolleger på havnen i Strandby.
Programmet er det tredie i fortællingen om Nick, produceret af STORYPARK MEDIA for TV2 Nord.
I en ny serie følger vi dagligdagen hos nærpolitiet i Midt- og Vestjylland. Gennem et halvt år har StoryPark Media fulgt betjentenes arbejde – helt tæt på borgerne i lokalsamfundet. Der er både små og store opgaver.
Reportageserien er produceret for TV MIDT/VEST.
En farverig beretning om et sygehus, som har huset alt fra fødende kvinder, børneafdeling, dyreforsøg, epidemi-patienter og meget andet. Et sygehus, der gennem 140 år har været ramme om daglige dramaer på liv og død – og har spillet en afgørende rolle i tusinder af nordjyders liv.
Serien er produceret for TV2 Nord.
I april 2022 kunne forlystelsesparken Fårup Sommerland byde gæsterne velkommen til en ny attraktion, Danmarks største rutsjebane Fønix. Det er femten måneders forarbejde – og en investering omkring 100 millioner kroner – der ligger bag den kolossale 40 meter høje rutsjebane. Vi har fulgt processen helt nede i maskinrummet, fra projektet blev præsenteret for Fårups medarbejdere i januar 2021 til den officielle indvielse i det spæde forår året efter.
Serien er produceret for TV2 Nord.
Lukas var i dialyse hele sit liv - indtil han fik en nyre fra sin far
Det her er historien om nordjyske Lukas Brønnum Berg Kristiansen fra Uggerhalne. Om hans sygdom, hans bror, mor og ikke mindst hans far Alex, der besluttede at donere sin ene nyre til sin søn.
Serien er produceret for TV2 Nord.
Selveste John Lennon, den verdensberømte Beatle, dukkede pludselig op i vindblæste og snedækkede Thy for 50 år siden. Det har vi lavet et levende og underholdende program om.
Dokumentaren er produceret for TV MIDT/VEST og TV2 Nord..
Danmark er et iværksætterland. Og det vrimler med spændende og inspirerende iværksætter-historier derude!
I TV-serien "Fra Tanke til Handling til Business" besøger vi en stribe gæve ildsjæle fra det midt- og vestjyske iværksættermiljø.
Serien er produceret for TV MIDT/VEST.
Der er 53 færgeruter i de indre danske farvande. Ni af disse er at finde i Limfjorden, og hver af dem repæsenterer et stykke maritim egnshistorie.
Hvad enten turen er foregået i en pram, en robåd eller en topmoderne hybridfærge, så har den sejlende transport gennem tiden været et altafgørende bindeled for livet, kulturen og udviklingen blandt folk og fæ ved fjorden.
I programserien "Færgerne på Fjorden" tager vi en tur med de ni færger ud på Limjordens vande. Produceret for TV MIDT/VEST og TV2 Nord.
Se de fire afsnit af serien her
Coronapandemien ramte os i det besynderlige forår 2020 - og har fået os alle til at ændre adfærd. Men hvad har vi egentlig lært af det?
Det spørgsmål stiller vi i programmet ”Samfundssind & Håndsprit”.
Produceret for TV2 Nord og TV MIDTVEST
I 2019 valgte Thisted Bryghus at søsætte et ambitiøst byggeprojekt til 30 millioner kroner, centreret om et helt nyt brygværk.
STORYPARK MEDIA fulgte byggeriet - i en dokumentarserie krydret med øldamer, duftende humle, finurlige fakta om ølbrygningens ædle kunst - og betagende billeder fra smukke Thy.
Tre programmer - produceret for TV2 Nord & TV MIDTVEST.
Ved den yderste pynt ligger en havn. Den ligger der i regn og i sol. I medvind og i bølgegang.
Vi fortæller den farverige historie om Hanstholm Havn - og går helt tæt på den store udvidelse af havnen, som blev fuldbragt i 2020, en investering på samlet en halv milliard kroner.
En TV-serie på tre afsnit - produceret for TV MIDTVEST.
I denne serie som vi har produceret for TV2 Nord, sætter vi fokus på de nystartede iværksættere der trænger til at få et økonomisk boost, for at kunne realisere deres drømme. De får i denne serie mulighed for, at pitche deres ideer foran et panel af pengestærke investorer.